Ny, stor opdatering til Smartplans stempelur

Vi er glade for at kunne annoncere en stor opdatering til vores stempelur i Smartplan. Med denne opdatering giver vi dig et helt nyt menupunkt i systemet, hvorfra du kan få det komplette overblik over dine medarbejderes daglige ind- og udstemplinger. Derudover har vi gjort det muligt at stemple ind og ud uden en vagtplan på kontoen, hvilket blandt andet betyder, at I kan tage stempeluret i brug med det samme. Lad os tage et kig på de ændringer, vi har foretaget.

 

Et nyt og forbedret overblik over aktiviteter i stempeluret

En af de største forandringer, du vil opleve med den nye opdatering, er introduktionen af et nyt menupunkt. Vores ønske med menupunktet er, at du kan få et endnu bedre overblik over alle dine medarbejderes aktiviteter i stempeluret. Via det nye menupunkt kan du:

  • Få overblik over, hvem der er på arbejde: Du kan se præcist, hvornår dine medarbejdere er stemplet ind og ud i løbet af dagen. Det vil sige, at du hurtigt kan få overblik over, om alle er mødt til tiden, eller om der er nogen, som ikke er mødt ind. Når medarbejderne er stemplet ud, bliver der tidsregistreringer farvet lilla. Dermed kan du nemt kende forskel på, hvem der i øjeblikket er på arbejde, og hvem der har afsluttet deres vagt for i dag.
  • Hurtigt redigere og godkende tidsregistreringer: På hver enkelt tidsregistrering har vi tilføjet et tandhjul, hvorfra du enten kan redigere eller godkende en tidsregistrering. Derfor kan du hurtigt rette mødetiden til, hvis en medarbejder eksempelvis skulle glemme at stemple ud fra sin vagt
  • Se gårsdagens tidsregistreringer: Dit primære overblik inde i menupunktet er over dagens aktiviteter i stempeluret. Men du kan samtidig også se tidsregistreringer, som er lavet i går. Så hvis du for eksempel selv møder ind om morgenen, og du gerne vil have overblik over medarbejdernes vagter aftenen inden, klikker du blot på “Vis vagter fra i går”.

Nyt menupunkt til stempeluret

 

Brug stempeluret uden en vagtplan

En anden væsentlig forbedring ved den nye opdatering er, at man nu kan stemple ind og ud uden, der er oprettet en vagtplan på kontoen. Det giver dig endnu flere fordele i form af:

  • Øjeblikkelig tilgængelighed: Du kan begynde at bruge stempeluret med det samme uden først at skulle bruge tid på at opsætte en vagtplan. Det er ideelt for virksomheder, der hurtigt vil implementere tidsregistrering. Måske står I en situation, hvor I har brug for et nyt system til tidsregistrering, inden den nye lov træder i kraft 1. juli? I så fald vil I være dækket ved at bruge Smartplans stempelur, men lad os komme tilbage til det om lidt.
  • Fleksible arbejdstider: Måske har du enkelte medarbejdere, som har skiftende eller uforudsigelige arbejdstider. Eller måske er det sådan for alle jeres medarbejdere. I så fald gør opdateringen det nemmere at administrere medarbejdernes arbejdstider. Medarbejderne kan blot stemple ind og ud, når de møder og forlader arbejdspladsen, uden der er behov for en fast vagtplan.

Opdateret stempelur

 

Vær klar til den nye lov om tidsregistrering

Den nye opdatering kommer på et perfekt tidspunkt i forhold til den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1. juli 2024. Ifølge denne lov skal alle arbejdsgivere nu registrere medarbejdernes arbejdstid, og vores stempelur kan hjælpe jer med at gøre dette på en nem og effektiv måde.


Dine medarbejderes arbejdstider registreres præcist, så du aldrig er i tvivl om, hvornår de faktisk har været på arbejde. Derudover har du fuld dokumentation over tidsregistreringerne, hvilket både indebærer oprettelse af vagterne via stempeluret samt eventuelle rettelser.


Hvis du vil vide mere om, hvordan du er dækket ind med Smartplan i forhold til den nye lov, kan du læse meget mere om det her.


Har du ikke prøvet at bruge stempeluret endnu, og er du i tvivl om, hvordan det præcist virker, så har vi samlet en række manualer her, som kan hjælpe dig med at komme godt i gang.

 

Vi håber, at I vil opleve at få endnu mere fleksibilitet og en bedre indsigt i medarbejdernes arbejdstider ved hjælp af den nye opdatering til stempeluret. Hvis du har noget feedback, tager vi meget gerne imod det. Ligesom du naturligvis altid er velkommen til at skrive til os på support@smartplan.dk, hvis du skulle sidde tilbage med spørgsmål.

Modtag en mail én gang om måneden med de seneste opdateringer af Smartplan.

Læs mere om hvorfor Smartplan er noget for dig:

Du har fået flere ansatte og vil gerne have overblik

Excel holder din vagtplan fanget. Læs hvad du får ud af at sætte den fri og ud i lommen på dine ansatte med vores Vagtplan App.

Fordi brugervenlighed og kundeservice betyder noget

Du vil ikke betale for et kæmpe system med alle mulige funktioner som gør systemet langsomt og svært at bruge. Det skal være nemt at lave din vagtplan og få styr på dine timer og løn.

Prisen på Smartplan starter ved kun 199,- pr. måned

En lav pris og ingen binding betyder noget for dig. Du vil bare ikke betale for meget for noget du ikke har brug for.

Det betyder noget for dig at vi er der på den lange bane

Vi har lavet vagtplaner og tidsregistrering i 10 år og går ingen steder. Vi har sorte tal på bundlinjen og er 100% finanseret af vores kunder. Faktisk er vi Gazelle for tredje år i træk. Læs mere om Smartplan.

Læs videre her