Ny, stor opdatering til Smartplans stempelur
Vi er glade for at kunne annoncere en stor opdatering til vores stempelur i Smartplan. Med denne opdatering giver vi dig et helt nyt menupunkt i systemet, hvorfra du kan få det komplette overblik over dine medarbejderes daglige ind- og udstemplinger. Derudover har vi gjort det muligt at stemple ind og ud uden en vagtplan på kontoen, hvilket blandt andet betyder, at I kan tage stempeluret i brug med det samme. Lad os tage et kig på de ændringer, vi har foretaget.
Et nyt og forbedret overblik over aktiviteter i stempeluret
En af de største forandringer, du vil opleve med den nye opdatering, er introduktionen af et nyt menupunkt. Vores ønske med menupunktet er, at du kan få et endnu bedre overblik over alle dine medarbejderes aktiviteter i stempeluret. Via det nye menupunkt kan du:
- Få overblik over, hvem der er på arbejde: Du kan se præcist, hvornår dine medarbejdere er stemplet ind og ud i løbet af dagen. Det vil sige, at du hurtigt kan få overblik over, om alle er mødt til tiden, eller om der er nogen, som ikke er mødt ind. Når medarbejderne er stemplet ud, bliver der tidsregistreringer farvet lilla. Dermed kan du nemt kende forskel på, hvem der i øjeblikket er på arbejde, og hvem der har afsluttet deres vagt for i dag.
- Hurtigt redigere og godkende tidsregistreringer: På hver enkelt tidsregistrering har vi tilføjet et tandhjul, hvorfra du enten kan redigere eller godkende en tidsregistrering. Derfor kan du hurtigt rette mødetiden til, hvis en medarbejder eksempelvis skulle glemme at stemple ud fra sin vagt
- Se gårsdagens tidsregistreringer: Dit primære overblik inde i menupunktet er over dagens aktiviteter i stempeluret. Men du kan samtidig også se tidsregistreringer, som er lavet i går. Så hvis du for eksempel selv møder ind om morgenen, og du gerne vil have overblik over medarbejdernes vagter aftenen inden, klikker du blot på “Vis vagter fra i går”.
Brug stempeluret uden en vagtplan
En anden væsentlig forbedring ved den nye opdatering er, at man nu kan stemple ind og ud uden, der er oprettet en vagtplan på kontoen. Det giver dig endnu flere fordele i form af:
- Øjeblikkelig tilgængelighed: Du kan begynde at bruge stempeluret med det samme uden først at skulle bruge tid på at opsætte en vagtplan. Det er ideelt for virksomheder, der hurtigt vil implementere tidsregistrering. Måske står I en situation, hvor I har brug for et nyt system til tidsregistrering, inden den nye lov træder i kraft 1. juli? I så fald vil I være dækket ved at bruge Smartplans stempelur, men lad os komme tilbage til det om lidt.
- Fleksible arbejdstider: Måske har du enkelte medarbejdere, som har skiftende eller uforudsigelige arbejdstider. Eller måske er det sådan for alle jeres medarbejdere. I så fald gør opdateringen det nemmere at administrere medarbejdernes arbejdstider. Medarbejderne kan blot stemple ind og ud, når de møder og forlader arbejdspladsen, uden der er behov for en fast vagtplan.