Stillingen er besat: Customer Success-medarbejder til Smartplan (remote)
Opdatering: Stillingen er besat, og vi modtager ikke længere ansøgninger. Tak for interessen.
Smartplan laver vagtplanlægning for mere end 2.500 virksomheder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi er et lille, bootstrapped team på 9 personer — remote-first, profitable og med ambitioner om at vokse videre på en sund måde.
Nu søger vi en Customer Success-medarbejder til det danske marked. Rollen passer til dig, der både kan lide at tale med kunder, tage ansvar for opfølgning og hjælpe nye virksomheder godt i gang med Smartplan.
Om rollen
Du bliver en vigtig del af den første kontakt med nye danske sign-ups. Din opgave er at ringe til dem, forstå deres behov, booke og afholde demoer og hjælpe dem videre i prøveperioden, så gode leads ikke går tabt.
I praksis kommer du blandt andet til at:
- Ringe til nye danske sign-ups og tilbyde hjælp til at komme godt i gang
- Booke og afholde demoer — online og over telefonen
- Følge op efter demoer og under prøveperioden
- Hjælpe potentielle kunder med at forstå, hvordan Smartplan passer ind i deres hverdag
- Samle feedback fra samtaler og demoer, så vi bliver klogere på, hvad der virker — og hvad der ikke gør
- Samarbejde tæt med vores supportteam (Anna, Charlotta og Caro), som hjælper med tekniske spørgsmål og sparring
- Hjælpe til i supporten med inbound kundeservice, når der er brug for det
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en proaktiv, kundevendt rolle — fx mødebooking, kundeservice, Customer Success eller salg
- Er tryg ved at tage telefonen og ringe ud til mennesker, du ikke kender
- Er god til at skabe tillid hurtigt og tale med kunder i øjenhøjde
- Kan lide at forstå kunders hverdag og finde ud af, hvordan et produkt kan hjælpe dem
- Er systematisk og følger op, uden at ting falder mellem to stole
- Kommunikerer klart og venligt — både mundtligt og skriftligt
- Er selvkørende og trives med remote arbejde
- Taler og skriver flydende dansk
- Kan begå dig på engelsk, da vores interne kommunikation delvist foregår på engelsk
Om Smartplan
- SaaS til vagtplanlægning — bygget og drevet siden 2014
- Mere end 2.500 kunder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland
- Bootstrapped og profitabel — ingen investorer, ingen startup-teater
- Remote-first — vi mødes fysisk cirka 3 gange om året
- Primært asynkron kommunikation
- Lille team, stor indflydelse
Praktisk
- Remote stilling
- Fuldtid
- Løn: 30.000 kr. om måneden afhængigt af kvalifikationer
- Start: Når vi finder den rigtige
Stillingen er besat
Vi modtager ikke længere ansøgninger til stillingen. Tak for interessen.
Smartplan
Publiceret 8. juni 2026
Klar til at prøve Smartplan?
Start din gratis 30-dages prøveperiode i dag. Ingen binding, ingen kreditkort påkrævet.
Prøv Smartplan gratisLær Smartplan at kende
Alt hvad du behøver til vagtplanlægning, tidsregistrering og medarbejderstyring – samlet ét sted.