September måned hos Smartplan: Notifikationer, Lønsystem og Kommunikation
Så nåede vi slutningen af september, og derfor vil vi give dig en opdatering omkring, hvad vi primært har arbejdet på den seneste måned i Smartplan.
Nye muligheder for notifikationer
Først og fremmest har vi arbejdet på en række opdateringer omkring beskeder, som forhåbentlig gør, at du er blevet endnu bedre informeret omkring aktiviteter på jeres konto. Opdateringerne har medført ændringer i forhold til push beskeder, mailindstillinger samt din indbakke i Smartplan. Når det handler om at modtage notifikationer fra Smartplan f.eks. vedrørende ændringer i vagtplanen, så er det nu muligt for dig at vælge, om du ønsker at modtage mails, push eller ingen af delene. Denne mulighed for at personliggøre notifikationsindstillinger er blevet ønsket af flere brugere og vi har glædet os meget til at fortælle jer alle at dette nu er muligt.
Beskeder - nyt og forbedret
Vores nyeste funktion i Smartplan, Beskeder, er blevet rettet og finpudset efter jeres ønsker og feedback. Man kan nu nemmere se hvor mange nye beskeder, der måtte være i ens indbakke. Dette er tydeliggjort både når du tilgår Smartplan på din computer og smartphone.
Det er også blevet muligt for dig at filtere dine beskeder, så du på denne måde kan få vist dem, som er vigtigst for netop dig. Aldrig har det været lettere at få dannet sig et overblik i Smartplan.
Nyt lønsystem
Vi har derudover tilføjet Lessor som et nyt lønsystem til Smartplan. På nuværende tidspunkt er vi i gang med at teste eksporten til Lessor, så vi kan være sikre på at det hele virker som det skal. Det betyder, at du fremover kan benytte vores løneksport til følgende lønsystemer: Danløn, Dataløn, Lessor, Proløn, Salary, Visma, Zenegy og Excel.
Gennemsigtighed for alle vores kunder
Vi har fået opdateret vores hjemmeside på tværs af de forskellige lande, hvor vores kunder er bosat. Dette har blandt andet inkluderet en masse tyske, svenske og norske oversættelser.
Hos Smartplan ønsker vi at lægge vægt på gennemsigtighed og sørge for at alle vores kunder - lige meget oprindelse - har adgang til de samme informationer.
Til sidst er vi også begyndt at have endnu mere fokus på kommunikationen på vores sociale medier. Det betyder, at vi fremover vil informere dig endnu bedre, når vi er klar med nyheder, eller hvis vi er i gang med at arbejde på nogle nye, spændende projekter. Du kan altid holde dig opdateret via vores Facebook side, blog og mailingliste, som du kan tilmelde dig herunder.