Nye opdateringer til dine notifikationsindstillinger
I dag har vi lanceret en række opdateringer, som alle omhandler de notifikationer, du modtager fra Smartplan. Det er blevet nemmere for dig at vælge, hvordan du vil modtage dine notifikationer, og samtidig har du nu mulighed for at se, hvilke enheder du modtager mobilnotifikationer på.
Vælg, hvordan du vil modtage beskeder fra Smartplan
Som en del af opdateringerne har vi gjort det mere tydeligt for dig, hvad du skal vælge for at modtage beskeder på lige netop den måde, du foretrækker. Det vil sige, at du nu har følgende muligheder i forhold til at modtage beskeder:
- Modtag mobilnotifikationer og emails i tilfælde af, at mobilnotifikationerne ikke når frem
- Modtag alle beskeder på email - også selvom du modtager mobilnotifikationer
- Modtag ikke beskeder på email
Som du kan se på skærmbilledet herover, så er der enkelte tidspunkter, hvor du uanset hvad vil modtage opsummeringsemails fra Smartplan - også selvom du har valgt ikke at modtage emails. Det gælder i følgende tilfælde:
- Ny vagtplan med vagter i
- Redigeret vagtplan
- Slettet vagtplan
- Vagtplan der er åbnet for ønsker
Dette har vi valgt for at sikre os, at du i hvert fald ikke går glip af de vigtigste informationer i forhold til, hvad der foregår på jeres konto. Så uanset hvordan du vælger at modtage beskeder fra Smartplan, så kan du være sikker på, at du bliver informeret om disse fire ting.
Du har selvfølgelig mulighed for at ændre i disse indstillinger, uanset om du er logget ind i en browser eller din app på telefonen.
Hold styr på, hvilke enheder du modtager mobilnotifikationer på
Har du før oplevet at skulle modtage mobilnotifikationer, men at der ikke er dukket noget op på din telefon? I så fald har vi nu gjort det nemmere for dig at finde ud af, hvad årsagen til dette er.
Inde i “Indstillinger” -> “Notifikationsindstillinger” kan du nu se, hvilke enheder du har tilknyttet din bruger. Her kan du både se aktiverede og deaktiverede enheder, så på den måde vil det være tydeligt, hvor dine notifikationer bliver sendt til.
For at modtage mobilnotifikationer skal du sikre dig, at pushnotifikationer er slået til på din telefon, og at enheden står som aktiveret inde i Smartplan. Hvis du skulle opleve ikke at modtage en notifikation, selvom alting er slået rigtigt til, så kontakt endelig vores supportteam, så vi kan undersøge det nærmere for dig.
Hvis en forkert enhed står som værende aktiveret, kan du nemt slå den fra ved at vælge “Afmeld notifikationer” under enhedens navn. Det er også her, du på samme måde kan vælge at aktivere en enhed, hvis du gerne vil modtage notifikationer på den fremover. I så fald skal du blot vælge “Tilmeld notifikationer” i stedet.
Igen har du mulighed for at holde styr på dine notifikationsenheder i både en browser og din app, så du altid kan se det, du har brug for.
Du kan læse meget mere om, hvordan du kan håndtere opsætningen af dine notifikationsindstillinger i denne guide.
Vi håber, du kan få glæde af vores nye opdateringer. Som altid er du velkommen til at kontakte os via chatten eller på support@smartplan.dk, hvis du skulle sidde tilbage med nogle spørgsmål.