Lad dine kunder tale for dig: sådan laver du en god kundecase

Det høres tit, at word of mouth-metoden er den mest effektive måde at lade potentielle kunder vide, at din virksomhed eksisterer og at dit produkt er godt og værd at bruge penge på. Det er rigtig mange markedsføringseksperter og virksomheder enige om og det gælder både B2C- og B2B-virksomheder. En undersøgelse af B2B-markedet viser, at 80 % af adspurgte beslutningstagere i danske virksomheder mener, at kundecases har betydning for deres valg af leverandører.

Det er altså ikke nok at følge TV-Shop-strategien, hvor du fortæller om, hvor fantastisk dit produkt er og hvordan det kan lette kundens hverdag. Andre kunders oplevelse af et produkt er det, der når allerbedst igennem til potentielle kunder. Det er noget vi lytter til på Smartplan og derfor bruger vi mange ressourcer på at lave nogle gode kundecases, som fortæller potentielle kunder, hvad de kan få ud af Smartplan. Når vi laver cases følger vi nogle simple råd:

Vær konkret. Sørg for at få kunden til at beskrive oplevelsen med dit produkt så deltaljeret som muligt. På den måde kan potentielle kunder sætte sig i brugerens sted og se, hvordan de kan bruge produktet. For os gælder det om at få udtalelser som beskriver, hvordan vores kunder lægger deres vagtplan i Smartplan og hvilke funktioner de er særligt glade for. Ofte beder vi også om lov til at vise et screenshot af deres vagtplan, for på den måde at gøre produktet mere håndgribeligt for vores kunder.

Sæt ansigt på. Den menneskelige kontakt er rigtig vigtig og skaber et troværdigt billede af casen og udtalelserne. Det kan være billeder af kunden eller måske endda en video. Vi har valgt at arbejde med videoformatet, når det er muligt, fordi vores erfaring siger os, at det er mest overskueligt for potentielle kunder og gør det let hurtigt at se, hvad andre siger om produktet.

Hold casen kort. Selvom andre kunders udtalelser og erfaring er vigtige i købsbeslutningen, så er det vigtigt, at casene ikke bliver kedelige og langsommelige at kigge på. Casen skal være kort og præcis og give kunden lyst til at opleve produktet. Derfor har vi en tommelfingerregel om, at vores cases ikke skal være en længere end et minuts varighed.

Udnyt casen. Når der er brugt ressourcer på at lave en god case, bør man også udnytte den til fulde. Sæt casen flot op på hjemmesiden, del den på virksomhedens sociale medier, kontakt pressen om casen kan have interesse – udnyt det potentiale som ligger i, at du har et interview med en af dine kunder liggende. En bonus er, at casen også kan have positiv effekt på din kundes forretning.

For os fungerer kundecases også som en måde at nå ud til de virksomheder og forretninger, som måske ikke virker som de typiske brugere af online vagtplanlægning. Se for eksempel hvad vi fik ud af at tage ud og snakke med landmand Mike Timmermann om hans oplevelser med Smartplan.

Kilder: Katalysator X2, Entrepreneur & Marketingpartner

Modtag en mail én gang om måneden med de seneste opdateringer af Smartplan.

Læs mere om hvorfor Smartplan er noget for dig:

Du har fået flere ansatte og vil gerne have overblik

Excel holder din vagtplan fanget. Læs hvad du får ud af at sætte den fri og ud i lommen på dine ansatte med vores Vagtplan App.

Fordi brugervenlighed og kundeservice betyder noget

Du vil ikke betale for et kæmpe system med alle mulige funktioner som gør systemet langsomt og svært at bruge. Det skal være nemt at lave din vagtplan og få styr på dine timer og løn.

Prisen på Smartplan starter ved kun 199,- pr. måned

En lav pris og ingen binding betyder noget for dig. Du vil bare ikke betale for meget for noget du ikke har brug for.

Det betyder noget for dig at vi er der på den lange bane

Vi har lavet vagtplaner og tidsregistrering i 10 år og går ingen steder. Vi har sorte tal på bundlinjen og er 100% finanseret af vores kunder. Faktisk er vi Gazelle for tredje år i træk. Læs mere om Smartplan.

Læs videre her