Én vagt ad gangen
Smartplan er opstået med ønsket om at lave et brugervenligt vagtplanlægningssystem og samtidig yde dig den bedste kundeservice. Ligesom mange af vores kunder er vi en lille virksomhed. Vores kunder starter ofte med at lave deres vagtplanlægning i Excel eller Word. Vi eksisterer for at hjælpe med at befri dem fra Excel.
Vi vil gøre det nemt for dem “der ikke er så gode til computere” at lave deres vagtplan online og få den i lommen på deres medarbejdere.
Små virksomheder inspirerer os. Vi tror på David ikke Goliat. På at småt er godt og mindre er bedre. Vi tror på én dag af gangen, på ét skridt af gangen. Vi er optaget af vores kunder, ikke af investorer eller vækst vækst vækst.
Vi tror på at små virksomheder kan gøre en stor forskel ved blot at sætte en fod foran den anden. Ved at tage en vagt af gangen. Og langsomt, men sikkert, bevæge sig fremad.
Hver dag går tusindvis af mennesker på arbejde for at gøre en forskel for andre. Vi brænder for at gøre den hverdag en smule bedre og langsomt men sikkert gøre en forskel for vores kunder. Èn vagt ad gangen.
