Spar tid og penge på din lønkørsel med Smartplans nye integration til Danløn
I Smartplan har du mulighed for at køre løn til en lang række forskellige lønsystemer. Mange af vores kunder håndterer deres medarbejderes løn i Danløn. Derfor har vi nu gjort din lønkørsel til Danløn endnu nemmere..
Vi har netop lanceret en ny integration mellem Smartplan og Danløn, som gør, at din lønkørsel fremover kan klares med ganske få klik og på utrolig kort tid. Det betyder, at du kan spare tid på din lønkørsel samt holde dine omkostninger så lave som muligt.
Indtil nu har du kunnet køre løn fra Smartplan til Danløn via filoverførsel. Men med den nye integration slipper du for at skulle downloade og importere lønfiler hver måned. I stedet sender vi alle dine lønoplysninger direkte ind i Danløn for dig.
Det eneste, du skal gøre, er at vælge, at du vil integrere med Danløn via vores nye integration:
Når du opretter forbindelse til integrationen, skal du godkende, at Smartplan får adgang til dine oplysninger i Danløn.
Du skal ikke bruge tid på at ændre i dine løntyper eller løntillæg. Du skal bruge præcis samme opsætning af disse ting, som da du kørte løn via filoverførsel. Det vil sige, at du ganske hurtigt kan oprette forbindelse til den nye integration.
Når du fremover skal køre løn, gør du det på samme måde, som du altid har gjort. Du laver et opslag for lønperioden inde i “Timer & løn”, hvorefter du klikker på “Kør løn for perioden”.
Her kan du som altid få overblik over, hvor mange timer dine medarbejdere har haft med hver enkelt løntype og tillæg. Så du kan være sikker på, at medarbejdernes timer bliver overført korrekt, og der er ingen usikkerhed i forhold til, hvilke timer medarbejderne hver især får løn for.
Den eneste forskel er, at du nu har en knap, som hedder “Send til Danløn” i stedet for muligheden for at downloade en lønfil:
Når du klikker på denne, sender vi alle dine lønoplysninger over i Danløn. Klikker du på “Se i Danløn”, bliver du sendt over i deres system, hvor du igen har mulighed for at gennemgå alle tallene og indlæse oplysningerne.
Så bliver det vist ikke meget nemmere at køre løn.
Er du i tvivl om, hvordan den nye integration virker, kan du læse mere om funktionen i vores manual.
Ellers er du som altid velkommen til at tage kontakt til os på support@smartplan.dk eller via chatten. Så sidder vi klar til at hjælpe.