Smartplan byder velkommen til vores nye kommunikationspraktikanter

Nu går sommeren langsomt på hæld og hos Smartplan betyder det forandringer. Onsdag d. 5. august startede vores tre kommunikationspraktikanter, Martina, Louise og Maiken, som alle er i gang med en kandidat på Aarhus Universitets fakultet Business and Social Sciences. Pigerne skal give vores kommunikation et boost og forsøge at give jer en bedre oplevelse på bl.a. de sociale medier. De skal forsøge at skabe mere opmærksomhed omkring Smartplan og hvad systemet kan samtidig med, at de vil prøve at knække koden til, hvordan Smartplan kan blive stærkere på det engelske marked.

Martina er 26 år og læser Cand.Ling.Merc. i engelsk med profilen international markedskommunikation og PR. Hun ser frem til at få brugt de teorier og den viden, som studiet har givet hende, i praksis hos Smartplan. Samtidigt glæder hun sig til at løse opgaver inden for online markedsføring og hjælpe os med at blive mere synlig både på det danske og det engelske marked.

Louise er 25 år og er i gang med en Cand.Ling.Merc.i virksomhedskommunikation på tredje semester. Hun har valgt praktik, fordi det tiltalte hende at få lov at prøve kræfter med virksomhedskommunikation ude i den virkelige verden:

”Jeg ser frem til at arbejde for Smartplan de næste fem måneder, fordi jeg på den måde kommer til at arbejde med et bredt udsnit af de teorier, som jeg har studeret i fire år, og på samme tid forhåbentlig kan skabe noget værdi for Smartplan.”

Maiken er 25 år og læser sammen med Martina. Som praktikant hos Smartplan forventer hun at få mere hands-on erfaring med kommunikation og PR end studiet hidtil har kunnet tilbyde. Maiken ser frem at arbejde med og gøre en forskel for en mindre, lokal virksomhed, hvor hun bl.a. vil fokusere på sociale medier og optimering af det engelske marked.

Fælles for vores tre praktikanter er, at de alle er rigtig søde og godt kan lide (elsker) kage, hvilket allerede har resulteret i en kageordning. Tag godt imod dem, for I kommer til at se mere til dem i løbet af efteråret.

Læs mere om hvorfor Smartplan er noget for dig:

Fordelene ved en online vagtplan er mange

Excel holder din vagtplan fanget. Læs hvad du får ud af at sætte den fri og slip for Excel.

Fordi software bare skal virke

Du vil gerne have en online vagtplan der bare virker.

Prisen på Smartplan starter ved kun 199,- pr. måned

En lav pris og ingen binding betyder noget for dig og du har ikke brug for en masse ekstra unødvendige funktioner