Vagtplanlægning hos Skagen Bryghus

Vi tog for nylig en tur nordpå for at besøge Skagen Bryghus og høre mere om, hvordan dagligdagen ser ud på et bryghus, og hvilken rolle Smartplan spiller. I den forbindelse mødtes vi med barchef, Søren Folden.

Søren fortalte blandt andet om, hvordan Skagen Bryghus blev stiftet på grundlag af, at bryggeriets Direktør og Brygmester René Søgaard Sørensen vandt DM i 2004 i pilsnerkategorien med Holger D.. I dag hedder øllen Drachmann, så man ikke skulle forveksle den med Holger Danske.

Nyheden om, at de i Skagen havde fået en danmarksmester spredte sig blandt de lokale folk i byen, og René blev inviteret til en aften ved Lions Club for at fortælle om blandt andet ølbrygning og fremtidsplaner. Efter den aften syntes man, det kunne være sjovt at lave et øl-hus i Skagen, og der blev dannet en initiativgruppe på 7 mand og holdt informationsmøde med stor interesse for køb af folkeaktier. Derefter solgte man for 5 millioner kroner aktier og året efter for 5 millioner mere. 21. december 2005 blev der holdt stiftende generalforsamling. Knap et helt år gik der med indkøb af brygudstyr, etablering af restauranten, gårdhave og renovering af det gamle elværk, inden man kunne sætte den første øl over. I alt en investering på 20 millioner kroner. De resterende 10 millioner lånte bryghuset i banken. I dag skylder bryghuset hverken penge til bank eller kreditforening.

Det har været en succeshistorie faktisk fra dag et af. På grund af den hårde afskrivning af 1 millioner kroner om året så endte årets resultat i minus de første 4-5 år. Men en særdeles fornuftig strategi, for nu er alt maskineri afskrevet. Derefter har bryghuset givet flot overskud hvert år på cirka 2 millioner kroner, og med en egenkapital på over 20 millioner nu, så står bryghuset stærkt. Ud af 250 bryghuse i Danmark, så ligger vi i top 20, som bedst økonomisk drevne bryggerier.

(citat: Direktør, René Søgaard Sørensen).

Søren har selv arbejdet hos Skagen Bryghus i ni år, siden han i 2012 kom til som barchef. Dengang havde bryghuset et par medarbejdere, som passede baren, men efterhånden som stedet begyndte at vokse, så de et behov for at have mere kontrol med, hvad der skete i baren. Det blev Søren ansat til at holde styr på.

Der brygges årligt omkring 350 tusind liter øl hos Skagen Bryghus, og det sælges i stort set hele Danmark. To tredjedele af øllet kommer på flaske, og bliver enten solgt på bryghuset eller i butikker rundt omkring i Danmark. Det er vigtigt for bryghuset, at de brygger deres eget øl, og at det selvfølgelig er helt fra bunden. Derfor foregår ølbrygningen på den gammeldags måde, hvor brygget følges lige fra start til slut.

Det har ført til, at de i dag har cirka 30 forskellige øltyper, og i øjeblikket har de otte forskellige julebryg. For nogle år siden begyndte bryggeriet at lave sin egen snaps, produceret på destilleret øl, som sendes til Nordisk Brænderi, der står for destillering. De første øl-snapse blev lagt på egetræsfade i minimum 4 måneder. hvilket gav en flot gylden farve og afrundet smag. Dette er blevet udvidet de sidste par år, så der nu findes 7 varianter af øl-snaps og bitter samt Øl vodka og Gin - alle lavet på destilleret øl fra Skagen Bryghus.

Det er tydeligt, at historie og ophav er en del af bryghusets dna. I bryggeriet har de stadig noget af det udstyr, som direktøren brugte til at vinde DM i 2004, stående, og flere af bryghusets produkter har referencer til lokalområdets historie. Det gælder for eksempel deres snapsebræt, som er en kopi af et gammelt hyttefad, som fiskerne i gamle dage hældte deres fisk i, når de kom i havn, og ligeledes er smagskasserne med øl gamle fiskekasser, som de får lavet hos Beskyttet værksted, Skagen.

De kan slet ikke følge med, fordi der bliver bestilt så mange. Og så giver det rigtig god reklame, fordi folk bare ikke nænner at smide dem ud.

Hos Skagen Bryghus bruger de Smartplan til at lave vagtplaner for deres servering og køkken. I hverdagene er de 12-15 fuldtidsansatte, og så har de nogle studerende, som kommer og hjælper til i weekenderne. Der er selvfølgelig forskel på bemandingsbehovet i løbet af året, hvor de om sommeren er oppe på omkring 50 personer til at servicere. Her nævner Søren, at det som regel er de samme, som kommer igen og hjælper hvert år.

Så vi må jo gøre det godt. De må jo kunne lide at være her.

Efter vores besøg er det en fornemmelse, vi kan bekræfte. Når man er på besøg på bryghuset, får man hurtigt indtryk af, at det er et sted, hvor medarbejderne er glade for at være, og humøret er højt. Vi blev mødt med smil af alle, vi kom forbi.

Før Skagen Bryghus begyndte at bruge Smartplan, blev alle deres vagtplaner lavet i Excel, men Søren begyndte at kigge efter en anden løsning, da en medarbejder spurgte, om ikke det var muligt at lave vagtplanerne online i stedet. Derefter faldt Søren forholdsvist hurtigt over Smartplan.

Så fik vi jo en gratis prøveperiode, som bare fungerede fint, og vi prøvede egentlig ikke rigtig andet. Når tingene fungerer, er der jo ikke nogen grund til det.

Smartplan bruger de til at holde styr på, hvem der skal arbejde hvornår, og så er det hurtigt og nemt for både medarbejderne og den enkelte administrator at tage sig af vagtbytteønsker.

Det er fedt, at Smartplan kan bruges overalt. Når jeg for eksempel har fri, og en person spørger, om vedkommende kan bytte en vagt, så kan jeg jo bare klare det på telefonen. Så det er nemt at have med at gøre.

Skagen Bryghus er en frokostrestaurant, som lukker senest klokken 19 hver dag. Som gæst har man hver fredag og lørdag mulighed for at høre livemusik, mens man nyder sin frokost eller øl - hele året rundt. På dage med livemusik er det nemt for administratoren at tilpasse vagtplanen til deres bemandingsbehov. Han eller hun tilføjer blot en ekstra vagt på dagen i vagtplanen.

Livemusikken på stedet beskriver Søren primært som rock og rul og bluesmusik, og det hænger højst sandsynligt sammen med, at der nok ryger lidt flere fadøl ned til de typer musik. De kan nemlig tydeligt se på omsætningen, hvilken musik der er blevet spillet.

Vi prøvede på et tidspunkt at have jazz, men det fungerede jo slet ikke. Der drikker folk kun kaffe.

Efter snakken med Søren fik vi en rundvisning i bryggeriet og et indblik i, hvordan hele ølbrygningsprocessen fungerer. Vi siger tusind tak til Skagen Bryghus for deres tid og samarbejde. Hvis du skulle komme en tur til Skagen, så vil vi helt sikkert anbefale dig at tage forbi bryghuset. Der er gode øl, imødekommende service, og du vil helt sikkert føle dig hjemme.

Hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt Smartplan kan hjælpe dig og din virksomhed, så skal du endelig ikke tøve med at skrive til os på support@smartplan.dk. Vi vil meget gerne svare på dine spørgsmål og tage en uforpligtende snak om dine behov.

Gå aldrig glip af en opdatering i Smartplan. Få en mail så snart vi har nyt. Du kan være helt rolig, vi passer godt på din email og bruger den kun til at sende dig vores egne mails.

Læs mere om hvorfor Smartplan er noget for dig:

Du har fået flere ansatte og vil gerne have overblik

Excel holder din vagtplan fanget. Læs hvad du får ud af at sætte den fri og ud i lommen på dine ansatte med vores Vagtplan App.

Fordi brugervenlighed og kundeservice betyder noget

Du vil ikke betale for et kæmpe system med alle mulige funktioner som gør systemet langsomt og svært at bruge. Det skal være nemt at lave din vagtplan og få styr på dine timer og løn.

Prisen på Smartplan starter ved kun 199,- pr. måned

En lav pris og ingen binding betyder noget for dig. Du vil bare ikke betale for meget for noget du ikke har brug for.

Det betyder noget for dig at vi er der på den lange bane

Vi har lavet vagtplaner og tidsregistrering i 10 år og går ingen steder. Vi har sorte tal på bundlinjen og er 100% finanseret af vores kunder. Faktisk er vi Gazelle for tredje år i træk. Læs mere om Smartplan.

Læs videre her