Hørt på Smartplan - guide til IT-verdenens udtryk

For et par måneder siden startede vi tre kommunikationsstuderende (komm’ere) i praktik hos Smartplan. Fra starten var vi klar over, at vi nok ville møde nogle udtryk ind imellem, som vi ikke forstod – og det gjorde vi! Vi griner stadig af og til, når IT-hovederne diskuterer arbejdet med Smartplan, fordi vi ikke altid er helt med. Vi forestiller os, at der er mange andre ikke-IT-faglige kollegaer i samme situation. Derfor har vi udarbejdet en liste (som kunne blive meget længere) med fem sjove, misforståede udtryk, som vi har hørt i vores korte tid på Smartplan. Det er nogle mere eller mindre skøre eksempler på, hvad vi har tænkt, og hvad der rent faktisk har været tale om.

”Har du styr på din Eye-frame?”

Komm’erne: ”Hm, noget med et øje, måske er det en ramme som er i fokus eller noget i den stil?”

IT-hovederne: (Indledt med et stort grin) Selvom det lyder som ”eye” (øje), så er udtrykket rent faktisk “iframe”. Det har ikke noget at gøre med fokus, men det ER en ramme, ligesom ordet lægger op til. Et iframe-tag anvendes, når man ønsker at sætte noget ind i koden fra en anden side eller et andet domæne. F.eks. hvis man vil integrere noget indhold fra andre sider.

”Den hænger i back-enden”

Komm’erne: ”Det lyder godt nok meget som noget med en bagende… Men det kan næsten ikke passe?”

IT-hovederne: I klassiske webapps er der en front-end og en back-end. Front-end er den kode som “lever” i browseren - også kaldet ’client-side-code’. Den består af HTML (bokse, overskrifter, knapper, lister, tabeller, layout osv), CSS (farver, placering, animationer, osv.) og JavaScript (som får front-enden til at tale sammen med back-enden). Back-enden, eller ‘server-side-code’ gør flere ting. Den opbevarer blandt andet data i en database og sender korrekt data til front-enden. Det vil sige, at når en bruger går ind på www.smartplan.dk, så sender back-enden noget HTML til brugerens browser som indeholder HTML, CSS og JavaScript. Det kan browseren så afkode og på et splitsekund sætte op, så det ligner en hjemmeside. Brugeren ser altså kun “front-enden”, som (inde bagved) taler med en back-end.

”Jeg arbejder med Django i dag”

Komm’erne: ”Er det ikke en Tarantino-film?”

IT-hovederne: Django ER en film, men det er OGSÅ et såkaldt web framework som bruges til at bygge en ‘back-end’. Django har mange indbyggede værktøjer til at håndtere brugere, adgangskoder, sikkerhed, databasehåndtering, osv. Det gør det hurtigere at få en webapp (som Smartplan) til at virke, uden at man skal opfinde den dybe tallerken, hver gang man vil lave en ny funktion.

”Argh en bug mere!”

Komm’erne: ”Årh hvor træls, men det er jo også ved sensommertid, de kommer frem – hvor har I fluesmækkeren?”

IT-hovederne: Det er ikke et insekt, men et gammelt udtryk for pludselige fejl i et program. En bug er aldrig pludseligt, da fejlen har været der hele tiden, men nogle fejl opstår kun efter et særligt brugsmønster, og disse kan være svære at forudse.

”Den er gal med Get’eren”

Komm’erne: ”Det må være noget med et eller andet som henter noget. Henter koder?”

IT-hovederne: Med den her er I faktisk derhenne af! En GET’er er egentlig en anmodning om indhold. Man kan sige, at det er GET’eren, der henter det indhold, som brugeren gerne vil se på sin skærm.

Vi håber, du har fået lidt ud af vores ”ordbog”, hvad enten det er faktisk viden eller et godt grin. Skal du indgå i et samarbejde med IT- og kommunikationsfolk, er du mere end velkommen til at bruge vores erfaringer med IT-udtryk – vi vil i hvert fald tage dem med videre!