På torsdag holder vi juleafslutning med dertilhørende julefrokost her på Smartplan. Da arrangementet skulle planlægges, startede det et samtaleemne her på kontoret, for hvor stammer traditionen om de berømte og berygtede julefrokoster egentlig fra? Det har vi skrevet et blogindlæg om.
Traditionen omkring fejring af julen på arbejdspladsen startede i 1940erne. Dengang var fejringen opdelt således, at visse medarbejdere blev inviteret ind på direktørens kontor til et glas portvin og kransekage, mens der for andre medarbejdere blev holdt juletræsfest. Fælles for disse fejringer af julen var, at de skete juleaftensdag, altså d. 24. december, hvilket betød, at medarbejderne ofte stod og trippede for at komme hjem til deres familier og julemiddagen.
De tidlige julefrokoster foregik, når medarbejderne skulle have middagsmad, hvilket vil sige midt på dagen og ikke om aftenen, som vi kender det i dag. Frokostbordet bestod af forskellige retter, som medarbejderne selv havde medbragt, og man sang på livet løs, ikke bare til selve frokosten, men faktisk gennem hele december.
Julefrokosttraditionen udviklede sig op gennem 1950erne og 1960erne fra at være en fejring, som stadig viste forskellen mellem høj og lav i virksomheden til at være en fest, hvor hierarkiet for en aften blev mere eller mindre annulleret. Før var det utænkeligt, at chefen skulle sidde nede blandt medarbejderne og spise. I dag har vi som bekendt et noget andet forhold til hierarki og autoriteter.
Som I nok kan læse, så har traditionen for julefrokost udviklet sig gennem mange år. Her på Smartplan er vi tilhængere af den lidt ældre tradition. Vores julefrokost starter kl. 12:00 på torsdag på Restaurant Pinden med alt hvad der hører sig til af sild, tarteletter, fiskefilet, snaps og ris a la mande. Til alle jer andre derude, som ikke har holdt julefrokost endnu – rigtig god julefrokost!
Kilder: Kristeligt Dagblad, Information, Anton Hansen, Gert Ejton
Ved oprettelse accepterer du vores betingelser.
Excel holder din vagtplan fanget. Læs hvad du får ud af at sætte den fri og slip for Excel.
Du vil gerne have en online vagtplan der bare virker.
En lav pris og ingen binding betyder noget for dig og du har ikke brug for en masse ekstra unødvendige funktioner