Sådan laver Ditur vagtplanlægning med Smartplan
“Med Smartplan skal man ikke bekymre sig om administrative ting. Det er rart at have et system, som bare kan holde styr på det - både alle timerne og de aftaler, som indimellem bliver lavet med medarbejderne”

Daniel
/
COO
Ditur
Når en lille iværksætter virksomhed bliver til en moden organisation
I takt med et stigende antal medarbejdere har Ditur oplevet et behov for at udskifte flere digitale løsninger undervejs. Dog ikke Smartplan, som har løst deres behov helt fra start og til nu, hvor de har mere end 80 medarbejdere.

“Det skaber utrolig meget værdi for os i og med, at vi ikke skal bruge alt den tid på administrative ting. Der har vi bare en forventning om, at det hele spiller. Det er også derfor, vi er blevet ved med at bruge Smartplan”

Daniel
/
COO
Ditur
Sådan ser en typisk vagtplan ud for Ditur
Hos Ditur er vagtplanerne for hver lokation opsat forskelligt afhængigt af, hvilke tidsrum medarbejderne skal arbejde i. Forskellige administratorer er ansvarlige for hver deres vagtplan. En typisk uge i vagtplanen for deres lager ser således ud:

Slut med ekstra administrativt arbejde
Førhen lavede Ditur vagtplaner i et Excel-ark, som efterfølgende blev delt med medarbejderne i en Facebookgruppe. Udfordringen ved dette var, at der ofte blev lavet ændringer i vagtplanerne eller medarbejdernes timer. Med Smartplan slipper de for det unødvendige, administrative arbejde.
Kapacitetsstyring
Ind- og udstempling
Lønkørsel

“Det er nemt for os, at vi kan lægge en vagtplan ud og sige, det er de her vagter, vi har brug for, og så kan medarbejderne selv melde sig på. De har også noget frihed, hvor de kan lave en kommentar med, at de måske først kommer klokken 10, og det fungerer fint for os”

Daniel
/
COO
Ditur
En virksomhed med fokus på kundeservice
Som kunde kan man forvente at modtage en dedikeret service. Ditur bestræber sig i høj grad på altid at finde en mulighed eller løsning på den enkelte kundes problem, og det afspejler sig også i, at virksomhedens kunder ofte vender tilbage.






Skandinaviens største urbutik
I vinteren 2014 blev ditur.dk stiftet af brødrene Mikkel og Kasper Dissing, og siden da er virksomheden kun vokset. For nylig tog vi en tur forbi hovedkontoret i Hasselager, hvor vi mødtes med virksomhedens COO, Daniel. Her fik vi os en snak om, hvordan dagligdagen ser ud hos Ditur, og hvordan de gør brug af Smartplan.
Daniel har været med på Diturs rejse stort set fra begyndelsen og var den første fuldtidsansatte medarbejder i virksomheden. Derfor har han også oplevet, hvordan virksomheden er gået fra at være kun få ansatte til i dag at have 80-90 medarbejdere.
Ditur er i dag Skandinaviens største urbutik, og de har både en stor webshop samt en fysisk butik i centrum af Aarhus. I starten fokuserede virksomheden kun på at sælge ure, men efterhånden har de udvidet sortimentet, som i dag også inkluderer accessories og smykker.
"Specielt i løbet af de sidste tre år er vi gået fra at være en lille iværksætter virksomhed til en moden organisation, hvor vi i dag er en 80-90 ansatte"
Hos Ditur er fokus i høj grad på den service, de giver kunderne. Her bruger de blandt andet Facebookgrupper til at dele daglige tilbud og indgå i dialog med kunderne. Det skyldes, at Ditur ikke ønsker at fremstå som en stor, fjern virksomhed. I stedet værdsætter de den tætte kontakt, de har mulighed for at opnå med kunderne.
Det afspejler sig også i virksomhedens resultater. Sidste år alene sendte de små 200.000 ordrer afsted til kunderne, og i følge Daniel oplever de ofte, at de samme kunder vender tilbage på et senere tidspunkt for at foretage nye køb.
"Vi er jo lidt et supermarked, hvis man kan sige det sådan, selvom vi selvfølgelig også har vores egne brands. Så vi går rigtig meget op i god service. Vi skal altid kunne give kunderne en mulighed eller løsning og hjælpe dem i et eller andet format"
Efter besøget har vi bestemt også indtryk af, at den gode service går igen i hele virksomheden. Alle steder blev vi mødt af smil og venlige hilsner. Rundvisningen afsluttede vi med en lille gåtur hen for at se det nye, endnu større hovedkontor, som Ditur er ved at få bygget. Hos Smartplan ser vi frem til at hjælpe dem med at håndtere vagtplanlægning for endnu flere medarbejdere.

Opret dig gratis og kom igang på 2 minutter
Læs mere om hvorfor Smartplan er noget for dig:

