I sidste uge lancerede vi to nye funktioner i Smartplan, som vi gerne vil gøre dig opmærksom på. Begge funktioner er nemlig blevet efterspurgt af flere af vores kunder, så mon ikke du kan få glæde af dem.
Du kan nu selv vælge, om medarbejdere uden administratorrettigheder skal have mulighed for at rette i deres jobtyper. Indstillingen finder du inde i ”Indstillinger” → “Smartplan Indstillinger” → “Jobtyper”:
Som udgangspunkt er indstillingen slået til, så det virker på samme måde, som du kender det i dag.
Hvis du vælger, at medarbejderne ikke skal kunne rette i deres jobtyper, så vil de blive gjort opmærksomme på dette, når de redigerer deres profiloplysninger. Derudover vil de få besked om, at de skal kontakte en administrator for at få jobtyperne rettet:
Vores anden nye tilføjelse er, at det nu er muligt at vælge, om medarbejderne skal kunne se hinandens fravær. Denne indstilling findes inde i ”Indstillinger” → ”Smartplan Indstillinger” → ”Generelt”:
Hvis du slår indstillingen fra, så vil medarbejderne kun have mulighed for at se deres eget fravær på deres profil og i vagtplanerne. Administratorer vil stadig kunne se fravær for alle på kontoen.
Indstillingen er som udgangspunkt slået til, så hvis du ønsker at skjule fraværet, så skal du ind og slå den fra.
Det var vist alt for denne gang. Hvis du har nogle spørgsmål, er du som altid velkommen til at skrive til os på support@smartplan.dk.
Ved oprettelse accepterer du vores betingelser.
Excel holder din vagtplan fanget. Læs hvad du får ud af at sætte den fri og slip for Excel.
Du vil gerne have en online vagtplan der bare virker.
En lav pris og ingen binding betyder noget for dig og du har ikke brug for en masse ekstra unødvendige funktioner